Politics

»Samtalen var ligetil og enkel«: Finlands præsident ringer med besked til Putin



Socialdemokraterne i Finland støtter et finsk medlemskab af Nato. Det blev klart under et møde i et af partiets ledende organer lørdag, skriver finske medier ifølge TT.

»Statsminister Sanna Marin meddelte lørdag formiddag, at partistyrelsen vil foreslå, at Finlands Socialdemokraterna (SDP) støtter et finsk medlemskab af Nato«, hedder det.

Finlands præsident, Sauli Niinistö, ringede lørdag til Moskva for at underrette præsident Vladimir Putin om sit lands planer om at blive optaget i Nato som fuldgyldigt medlem. Det skriver AFP.

»Samtalen var ligetil og enkel. Den blev gennemført uden komplicerende omstændigheder«, skriver præsidenten i en kort erklæring om sin samtale med Putin.

Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA sagde Putin til den finske præsident, at opgivelse af neutralitet og et Nato-medlemskab for Finland vil være ’en fejltagelse’. Han tilføjede, at det kunne få dårlig indvirkning på det russisk-finske forhold.

»Der er ingen trusler mod Finlands sikkerhed«, sagde Putin.

Rusland og Finland deler 1.300 kilometer lang grænse

Den finske præsident og den finske statsminister, Sanna Marin, sagde i en fælles erklæring torsdag, at Finland bør tilslutte sig Nato som fuldgyldigt medlem. ’Og det bør ske hurtigst muligt,’ hed det.

I den finske udmelding blev det fastslået, at et finsk Nato-medlemskab vil styrke sikkerheden i Østersøområdet.

Finland deler en 1.300 kilometer lang grænse og en konfliktfyldt fortid med Rusland, og Helsinki har gradvist udvidet samarbejdet med Nato siden Rusland i 2014 annekterede Krim.

Men indtil for nylig syntes det udelukket, at finnerne ville søge optagelse i den vestlige alliance, da det i generationer har været den udbredte holdning i landet, at det var vigtigt at opretholde venskabelige relationer med det store naboland mod øst.

Men holdningen i befolkningen har ændret sig efter Rusland invaderede Ukraine den 24. februar.

Den seneste meningsmåling er fra tv-stationen YLE. Den viser, at omkring 76 procent af vælgerne støtter en finsk optagelse i Nato. 12 procent er imod. I en lang årrække var det kun omkring 25 procent, som ønskede optagelse i den vestlige alliance.

Det markante skifte i Finland ventes at styrke opbakningen til et Nato-medlemskab i Sverige. Det store svenske regeringsparti i Stockholm, Socialdemokraterna, vil ifølge Expressen søndag træffe beslutning om et svensk medlemslab af Nato.

/ritzau/TT

ritzau



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.