Politics

Biden og Putin talte i 50 minutter om spændinger omkring Ukraine



Præsidenterne Joe Biden og Vladimir Putin har torsdag aften diskuteret spændingerne mellem Rusland og Vesten i knap en time.

Samtalen drejede sig hovedsageligt om konflikten omkring Ukraine og begyndte klokken 21.30 dansk tid.

Det var Putin, der forinden havde anmodet om samtalen, der er den anden mellem de to præsidenter på godt tre uger.

Rusland er blevet anklaget for at forberede en invasion af Ukraine efter at have samlet op mod 100.000 soldater ved grænsen mellem de to lande.

Omvendt hævder Rusland, at soldaterne er en beskyttelse mod Vesten og især Nato.

Forud for opkaldet havde begge ledere erklæret, at de var klar til at lytte til hinandens bekymringer.

Men efter torsdagens møde var der meget få indikationer på de store indrømmelser fra nogen af parterne.

Inden mødet havde Joe Biden advaret om skærpede sanktioner, hvis Rusland gennemfører militære invasioner i Ukraine.

ritzau



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.